Om AOF Midt |
Om AOF Midt
AOF Midtjylland er et fællesskab mellem AOF-afdelingerne i Herning, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg og Århus.
I de seks byer sidder der hvert sted et repræsentantskab på cirka 25 personer. Disse repræsentanter kommer hovedsagligt fra Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Repræsentantskabernes opgave er at udpege den bestyrelse, der skal træffe beslutninger for hver enkelt AOF-afdeling. Det vil sige, at der findes seks selvstændige AOF-bestyrelser.
De seks bestyrelser træffer individuelt beslutninger for AOF’s aftenskoler i de ti kommuner, vi er repræsenteret. Aftenskolerne underviser efter lov om folkeoplysning, og meget af undervisningen ligger i dagtimerne.
Aftenskolen i Randers har desuden ansvaret for ordblindeundervisning (OBU) og Forberedende Voksenundervisning (FVU) i Randers Kommune samt Nord Djurs – og Syd Djurs Kommune. Samme ansvar har Aftenskolen i Silkeborg i Silkeborg Kommune.
De seks repræsentantskaber har foruden de seks bestyrelser nedsat endnu et repræsentantskab på 32 personer, der hedder AOF Midt. Dette repræsentantskab har nedsat fire bestyrelser. Én for Daghøjskolen i Århus, én for Trivselsgruppen og en bestyrelse for AOF Midt, der er 100 procent identisk med bestyrelsen for AOF Midt Erhverv.
I AOF Midt og AOF Midt Erhverv sidder to valgte tillidsrepræsentanter for medarbejderne. Det er Per Gamrath fra Randers og Kirsten Christensen fra Århus.
I december måned udkom bogen, der går bag om fusionerne, som udgør AOF Midtjylland. Bogen kan læses som en pdf her.

